Lejeaftalens vilkår og bestemmelser

En komplet oversigt over lejevilkårene for din CasaBox

Vilkår og betingelser

Lejevilkår for CasaBox i Sønderborg

  1. Lejens betaling

1.1 Betaling af leje

Lejen betales månedsvis forud. Lejen forfalder til betaling før næste lejeperiodes begyndelse. Der bliver ikke fremsendt særskilte lejeopkrævninger. Lejer er forpligtet til at indbetale lejebeløbet ved forfald uanset om lejer har modtaget opkrævning. Oprettes der kortbetaling sørger vi for afmeldelse ved ophør af lejeaftale. Det er muligt at betale med MobilePay, kortbetaling.

1.2 Manglende eller forsinket betaling

Manglende eller forsinket betaling medfører at adgangen til det lejede bliver spærret. Spærringen udløser et gebyr på 100,- kr. der forfalder til betaling ved genetablering af adgangen til det lejede depotrum. Så fald man er skyldig med leje mere en 2 md. Opsiges lejemålet automatisk, bliver indbo ikke fjernet inden 3 md. Mod betaling af skyldig leje. Bortskaffer udlejer disse. Såfremt at man ikke afleverer nøgle og chip efter opsigelse, hæfter man for leje frem til disse er afleveret.

1.3 Renter

Ved indbetaling efter forfald opkræves morarenter ifølge renteloven.

Nuværende rentesats er på 7% per påbegyndt måned. 

  1. Opsigelse

2.1 Lejens opsigelse

Lejeaftalen kan fra lejers side opsiges med 1md skriftligt varsel til ophør ved udgangen af en måned. Der gives ingen refusion dersom lejer vælger at flytte ud før udløbet af varslingsperioden. Ved fraflytning inden for 30 dage fra lejemålets start gives ingen forholdsmæssig refusion af 1. måneds leje.

2.2 Udlejers opsigelse

Udlejer kan opsige lejemålet med 2 måneds forudgående skriftligt varsel til den første i en måned.

  1. Benyttelse af det lejede

3.1 Anvendelse

Det lejede må kun benyttes til oplagring.

3.2 Begrænsninger i anvendelse

Ingen eksplosiver eller brandfarlige væsker eller varer må oplagres. Ved oplagring af maskiner skal disse tømmes for olie, benzin, og lignende væsker før oplagringen. Køleskabe, frysere og andre genstande, der indeholder væsker eller kan forårsage skade på genstande i øvrige lejemål må kun opbevares i det lejede, såfremt de er forsvarligt indpakket eller drænet for væske. Alle former for mad eller ildelugtende produkter må ej oplagres. Det er ikke tilladt at opbevare dyr i det lejede.

3.3 Lejers erstatningsansvar

Lejer er erstatningsansvarlig overfor tredjemand, såfremt lejers opbevaring af genstande i det lejede forårsager skade på genstande, der af tredjemand opbevares i tilstødende lejemål. Lejer er erstatningsansvarlig overfor udlejer, såfremt lejers opbevaring af genstande i det lejede forårsager skade på udlejers ejendom.

  1. Forsikring af det opbevarede

 De i depotrummet opbevarede effekter er ikke omfattet af en af udlejer tegnet forsikring. Alle forsikringer vedrørende det opbevarede tegnes og betales af lejer i eget forsikringsselskab.

  1. Adgang til det lejede depotrum

5.1 Åbningstid

Lejer har alene adgang til det lejede i den af udlejer til enhver tid fastsatte åbningstid som opslået på lageret og som fremgår af udlejers hjemmeside på internettet.

5.2 Ændring af åbningstid

Udlejer er uden forudgående skriftlig meddelelse midlertidigt berettiget til, i særlige tilfælde at ændre på den ovenfor angivne åbningstid, herunder er udlejer berettiget til at lukke for adgang til lageret, eller lade det lejede henstå u betjent.

5.3 Automatiske porte, døre samt tekniske anlæg i øvrigt

Adgangen til det lejede foregår via automatisk styrede porte og døre, der betjenes ved hjælp af systemnøgle og. lign. Udlejer kan ikke gøres erstatningsansvarlig for tab eller lignende der måtte opstå som følge af pludseligt opståede svigt i de automatiske dør og porte, samt tekniske anlæg.

5.4 udleveret nøgler

Hvis ikke systemnøgle afleveres ved fraflytning betales et gebyr på 1500,00 kr.

5.5 Indflytning

Ved indflytning i det lejede er lejer forpligtet til at færdiggøre indflytningen før lukketid.

  1. Overtagelse og forandringer

6.1 Overtagelse betaling

6.2 depositum er 500 kr. 

Det lejede overtages som besigtiget af lejer uden mangler, idet det bemærkes, at det lejede ved indflytningen, ikke er ny istandsat.

6.2 Forandringer

Lejer er uberettiget til at foretage ændringer af det lejede.

  1. Færdsel på ejendommens område

 7.1 Hunde og andre dyr må ikke medbringes

Det er ikke tilladt at medbringe hunde eller andre dyr i det lejede eller på ejendommen i øvrigt.

7.2 Adfærd på området

Såfremt lejer udøver forulempende adfærd eller trusler herom, eller på anden måde generer ejendommens personale eller andre lejere, er udlejer berettiget til at bortvise lejer fra det lejede og fra ejendommens område.

7.3 Rygning er forbudt

Rygning og brug af rusmidler er strengt forbudt på ejendommens område.

7.4 Fjernelse af inventar mv.

Det er endvidere forbudt at fjerne transportvogne fra ejendommens område. Fjernelse af transportvogne eller andet materiel fra ejendommen vil blive betragtet som tyveri og vil foranledige, at der foretages en politianmeldelse heraf.

7.5 Efterladte varer, skrald mv.

Indbo, varer eller andre effekter, herunder skrald, der henstår i det lejede efter lejers fraflytning, vil blive fjernet på lejers bekostning. Efterladt indbo, varer eller andre effekter på ejendommens grund vil blive bortskaffet uden varsel efter 3 måneder.

  1. Regulering af lejen

8.1 Hvert år den 1. januar reguleres den til enhver tid gældende leje svarende til den procentvise stigning nettoprisindekset har undergået fra 1. januar året før til den 1. januar i reguleringsåret, dog minimum 3%.

  1. Afståelse og fremleje

9.1 Lejer har ingen afståelse og ingen fremlejeret til lejemålet.

  1. Aflevering af lejemålet

10.1 Ved lejemålets ophør skal det lejede afleveres i samme gode stand, som ved overtagelsen. Såfremt det lejede på ophørstidspunktet, ikke forefindes i den stand som angivet ovenfor, er udlejer berettiget til at istandsætte det lejede for lejers regning. Lejer er endvidere pligtig til at betale leje i istandsættelsesperioden.

  1. Udlejers ansvar og adgang til det lejede

11.1 Udlejers ansvar

Opbevaring i det lejede sker for lejers eget ansvar og risiko. Udlejer er ikke ansvarlig for tab der måtte opstå som følge af, at lejers opbevarede genstande bliver beskadiget ved brand, tyveri, skadedyrsangreb, vandskade, hærværk mv. Lejer er forpligtet til, i det omfang, lejer skønner det fornødent, selv at drage omsorg for tegningen af de nødvendige forsikringer jf. punkt 4.

11.2 Udlejers adgang til det lejede

Udlejer og dennes stedfortræder har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene kræver det, herunder hvis der opstår fare for skader eller lækage, samt med henblik på udnyttelse af sine rettigheder i henhold til salgsfuldmagt ved lejers misvedligeholdelse, jf. punkt 12. Udlejer har ligeledes ret til adgang til det lejede efter 14 dages forudgående skriftligt varsel overfor lejer, med henblik på eftersyn, reparation, vedligeholdelse mv. af det lejede.

  1. Salgsfuldmagt

Lejer meddeler herved udlejer uigenkaldelig fuldmagt til bedst muligt at bortsælge samtlige effekter, der måtte befinde sig i ovennævnte lejemål. Udlejer oppebærer de fra bortsalget kommende provenuer til inddækning af ethvert krav, udlejer måtte have mod lejer, uanset hvorledes dette krav må være opstået. Det er en betingelse for udlejers udøvelse af sine rettigheder i henhold til udløbet af den i påkravet fastsatte betalingsfrist, samt at udlejer efter dette tidspunkt med mindst 3 ugers forudgående varsel ved mail og pr. brev har givet lejer meddelelse om, at lejers effekter vil blive bortsolgt medmindre lejerestancen mv. udlignes.

  1. Bestemmelser og henvisninger i øvrigt

13.1 I det omfang der ikke i nærværende individuelle kontrakts bestemmelser er truffet særlige aftaler, henvises der til lejelovgivningens almindelige bestemmelser.